Handelsbetingelser - New Beginnings og Skriverum
Sidst opdateret d. 19.10.25
1. Generelt
Disse handelsbetingelser gælder for alle køb af ydelser hos New Beginnings, herunder individuelle behandlinger, kurser – såsom Skriverum – og uddannelser. Ved tilmelding/køb accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser.
2. Ydelser
Vi tilbyder:
– 1:1 behandlinger (fysisk fremmøde)
– Kurser og workshops
– Skriverum – ophold
– Uddannelsesforløb over længere tid
Alle ydelser foregår fysisk med fremmøde, medmindre andet er aftalt skriftligt.
3. Tilmelding og betaling
Kurser og uddannelser:
– Tilmelding sker via bookingplatform eller ved henvendelse, hvorefter du modtager en faktura.
– Tilmelding er bindende og din plads er først sikret, når betalingen er modtaget rettidigt.
Behandlinger:
– Betaling for enkeltstående behandlinger sker umiddelbart i forbindelse med sessionen via MobilePay eller kontant.
– Ved køb af et samlet behandlingsforløb betales det fulde beløb ved forløbets begyndelse, medmindre andet er aftalt.
4. Priser
Alle priser oplyses i danske kroner (DKK). Priserne er enten inkl. eller ekskl. moms afhængig af ydelsen. Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer.
5. Fortrydelsesret
Kurser og uddannelse:
– Du har 14 dages fortrydelsesret fra købstidspunktet, jf. forbrugeraftaleloven.
– Ønsker du at gøre brug af fortrydelsesretten, skal det ske skriftligt via e-mail inden fristens udløb.
– Hvis forløbet påbegyndes inden fortrydelsesrettens udløb, frafalder retten ved din udtrykkelige accept.
Behandlinger:
– Der ydes ingen fortrydelsesret på købte behandlinger, da disse er personligt tilpassede ydelser, og en konkret tid reserveres til dig.
6. Afmelding og refusion
Kurser og uddannelser:
– Der gives ingen refusion for betalte kurser eller uddannelser ved afmelding senere end 14 dage efter tilmelding.
– En plads kan dog overdrages til en anden person, hvis det meddeles skriftligt til kursusholderen inden kursusstart og godkendes.
Ved aflysning fra New Beginnings:
– Vi forbeholder os ret til at aflyse eller flytte kurser og uddannelser ved f.eks. sygdom eller for få tilmeldte.
– I sådanne tilfælde tilbydes du enten en ny dato eller fuld refundering.
7. Behandlinger – afbud
Afbud til behandling skal ske senest 24 timer før aftalt tid.
Ved for sent afbud eller udeblivelse faktureres det fulde beløb.
8. Ansvar og ansvarsfraskrivelse
Alle sessioner, kurser og uddannelser hos New Beginnings er af personlig og udviklingsmæssig karakter. De erstatter ikke lægelig, psykologisk eller anden professionel behandling.
Du er selv ansvarlig for at vurdere, om du er fysisk og psykisk klar til at deltage i forløbet.
Vi anbefaler, at du konsulterer din læge eller behandler, hvis du er i tvivl.
Deltagelse sker på eget ansvar, og New Beginnings kan ikke drages til ansvar for fysiske, psykiske, personlige eller økonomiske konsekvenser af din deltagelse.
Ved behandlinger fraskriver vi os ethvert ansvar for manglende effekt – resultater afhænger af individuelle forhold.
New Beginnings kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelser, aflysninger eller forhold uden for vores kontrol (force majeure).
9. Personoplysninger
Ved tilmelding oplyser du navn, telefonnummer og e-mail. Disse bruges kun til kontakt og fakturering og behandles i overensstemmelse med gældende persondatalovgivning (GDPR).
10. Kontakt
New Beginnings
CVR: 41753730
E-mail: cecilie@newbeginnings.dk
Telefon: +45 61781164
www.newbeginnings.dk
www.skriverum.dk